Sparerunder i mediehusene er blevet hverdagskost. Ofte uden justeringer i organisering og måden at arbejde på. Sidste uge bragte dog en række eksempler på, at smallere redaktioner tvinger til nødvendig – og spændende – nytænkning.
Færre afdelinger, mere samarbejde på tværs i mediehuset. Det tema går igen i meldinger om besparelser og omorganisering i norske mediehuse som Fædrelandsvennen, Stavanger Aftenblad og Aftenposten og svenske Mittmedia.
I framtiden skal vi være mer nyhetsstyrt og mindre avdelingsstyrt.
Sådan lyder det fra chefredaktør på norske Fædrelandsvennen, Eivind Ljøstad. Og det er rigtig gode nyheder midt i alle de triste meldinger om fyringer og nedskæringer. Vel er det trist, som svenske Journalistens redaktør noterer, at 250 svenske journalister har mistet jobbet – alene her i efteråret. Og hvor går den journalistiske smertegrænse?
På Fædrelandsvennen i Norge forsvinder 40 ud af i alt 186 stillinger. Men i norske Journalistens gennemgang nævnes bevidst omorganisering og klare prioriteringer: Mere fokus på undersøgende journalistik, tydeligere ansvarsfordeling, færre afdelinger, mere vægt på lokaljournalistikken.
Tilsvarende er det godt nyt midt i afskeden med 55 journalister på landsavisen Aftenposten, at der bliver færre afdelinger:
Det skal gjøre det lettere å prioritere ressurser og sette ned grupper ut fra nyhetsbildet og egne prioriteringer,
siger chefredaktør Hilde Haugsgjerd, Aftenposten. Og de samme toner kommer fra regionalavisen Stavanger Aftenblad, der omorganiserer efter afskeden med godt 30 redaktionelle medarbejdere.
Det er samtidig interessant at se, hvordan eksempelvis den svenske medieorganisation Mittmedia nu puljer alle redaktionelle medarbejdere for at opnå det samme: Mere fleksibel samarbejdsstruktur og fælles fokus.
Og journalisterne accepterer nu, hvad de ville have afvist for få år siden. For alle kan se, at der må samarbejdes for at få mest muligt ud af de færre kræfter.
Betalingsmur af beton
Det var også ugen, hvor Aarhus Stiftstidende og Midtjyske Medier lukkede for adgang til at læse nyheder på nettet. Kun abonnenter kan nu få adgang.
Det er formentlig en effektiv beskyttelse af printavisen. Men samtidig vil det formentlig begrænse f.eks. Aarhus Stiftstidendes rækkevidde til ca. de knap 20.000, der abonnerer på papiravisen. Mediehuset regner selv med en konvertering af online-læsere til abonnenter på max. 5%, forlyder det.
Så det er spørgsmålet, om der er en fremtidig forretning i at betjene så få mennesker i Aarhus-området? Det vil vise sig…
Mens vi venter på det, kan der være god mening i dels at bide mærke i, at svenske Aftonbladet nu som et af de første mediehuse har flere annonceindtægter digitalt end på print.
Og tænke over, som Columbia Journalism Review skriver, at betalingsmure ikke bør være et mål i sig selv – men et middel til at udvikle den digitale journalistik, sådan så flere er villige til at betale for den. Ellers har mediehusene et problem.
Lidt af hvert
CNN´s redaktør for sociale medier, Lila King, argumenterer i dette interview godt for, at inddragelse af sociale medier i arbejdet styrker journalistikken.
Danskernes avislæsning er halveret i de sidste 50 år, fra 92% til 46%, viste en nyudgivet rapport fra Kulturministeriet, Danskernes Kulturforbrug, Danskernes Kulturvaner 2012.
Stifteren af Storify, et redskab til at samle og inddrage indspil fra sociale medier i journalistikken, Burt Herman, fortæller om den kolossale succes, Storify har haft – interessant nok også uden for journalistikkens verden.
Og sidst men ikke mindst BBC´s artikel om, hvordan datanørder som Nate Silver og Drew Linzer præcist forudsagde Obamas valgsejr – og viste nye veje for journalistikken. Hvilket Poynter´s Kelly McBride også har interessante overvejelser om her.
